Musikblog med fokus på den elektroniske musikverden. Nyheder, anmeldelser, remixes, streams og downloads.

Arkiv for ‘Anmeldelse’ kategorien

So We Fit In Your Laptop

12/08/2008 (21:09)

Hipsters af generation neon-armbånd-og-brillestel-uden-glas må endelig fryde sig igen. Glem legender som Klaxons, Shitdisco, We Are Wolves, Hadouken! og de andre afdøde new rave-legender, for de hviler i new rave-graven med den intrigefyldte label “lev stærkt, dø ung” på.  Endelig er dagen kommet, hvor Late Of The Pier har smidt deres debutalbum på gaden - eller rettere… i går. Det er aldeles new rave, uden egentlig at være så new rave-ish igen. Late of the Pier har i hvert fald i særdeleshed fået skrevet nyt kapitel i bogen om New-Rave For Dummies og samtidig afskrevet sig den klassiske new rave-ånd.

Albummet, som har fået navnet Fantasy Black Channel, indeholder gamle klassikere som Space and the Woods, Bathroom Gurgle, Broken og Focker, samtidig med at mange nye numre er kommet til. Ligeledes britiske Erol Alkan har med snilde sørget for at bære Late of the Piers gamle klassiskere op på et helt nyt niveau og endnu engang pustet ny energi i tracks, som man måske fristes til at tro man var blevet træt af. Erol Alkan har, som producer af albummet, sørget for en mere ren lyd, samtidig med at der ikke er sparet på larmende hi-hats, hurtige beats og hårde guitar-riffs, mens man aner Late of the Pier og Erol’s finfærdige kærlighed for de små 8-bit detaljer. Alt imens hårene begynder at rejse sig på armene, bryder den små-støjende, dog finpudsede synth ind og lader én tage det sidste skævvredne skridt mod hipster-heaven.

Som bonus har Erol Alkan endda flot bundet sangene ind som et langt mix, dog adskildt således man sagtens kan høre én sang uden af skulle forstyrres af den forrige sangs outtro.

Som I måske føler, er vi mildest talt virkelig begejstrede for dette album. En klar frontløber i kampen om årets album, meget tæt efterfulgt af Metronomys Nights Out, som lander i pladeforretningerne den 8. september.

Late of the Pier - Random Firl (download)

Late of the Pier - The Bears Are Coming (download)

Metronomy - A Thing For Me (download)

Indtastet i Anmeldelse, Artist, Nyhed | 2 kommentarer »

Soundvenue Fashion Issue #4

04/08/2008 (18:02)

Soundvenue har for nylig sendt deres Fashion Issue #4 ud på gaden. Det kan bl.a. samles op i din favorit hipster-butik, som fx Wood Wood, ParisTexas, Henrik Vibskov, Pede & Stoffer, Storm, Invasion, Flying A og en række andre butikker og caféer rundt om i København.

Forsiden prydes denne gang af ydmyge Lykke Li, hvilket fra Soundvenues side begrundes med at hun som et af årets største musiknavne, oser af originalitet både musikalsk og stilmæssigt. Bladet udsendes i forbindelse med Copenhagen Fashion Week og byder på 80 sider af Soundvenues sædvanlige kant og finesse med interviews fra bl.a. Jeppe ‘Senior’ Laursen fra Junior Senior. Derudover peger de også på spændende nye upcoming designere og lader en række kendte designere tage en kærlig hånd om WhoMadeWho, som styler dem efter deres klubrockede musik.

Men hvad der er ligeså spændende er, at Soundvenue også som sædvanlig holder en release-fest for dette issue, som byder på noget af en lækker overraskelse. Den amerikanske verdens-DJ,  Diplo giver den nemlig op på Dat-Schaub, Kødbyen, sammen med de danske indierock-kids fra Kiss Kiss Kiss, med Ung Flugt, Mike Sheridan og Cecilie Brandel bag pulten.

Desuden har Diplo for nylig smidt en mix-cd ud med et f*ckload af dancehall-dubplates, sammen med søde Santogold. Alt i alt snakker vi om 35 remixes, unreleased tracks og mashes.

Soundvenue / LEE ROCKS Fashion Week Party
Fredag 8. august, kl. 21-04
Dat-Schaub, Kødbyen
Live: Diplo (US) + Kiss Kiss Kiss
DJ’s: Ung Flugt, Mike Sheridan og Cecilie Brandel.
Entré: 50 kr.

Lykke Li - Little Bit (Eke Whaaa Edit) (download)

Madonna - Hung Up (Diplo Remix) (download)

WhoMadeWho - Flat Beat (download)

…og fra Top Ranking:

Santogold - LES Artistes (XXXchange Mix ft. Movado) (download)

Indtastet i Anmeldelse, Data Sapiens, Event, Nyhed, Remix, Roskilde | 1 kommentar »

Who the fcuk is Keedz?

20/07/2008 (17:00)

Stand On the Word

Stand On the Word er et helt nyt track fra Keedz. Ligesom at ingen rigtig ved noget om hvem eller hvad Keedz er, så gælder det samme for hans/hendes/deres nyeste track. Selve sangen er et omfattende tilbageblik på D.A.N.C.E., dog med en mindre kolossal ørehængende effekt.

Når man hører sangen, vil man også uden tvivl blive peget over på franske Justice. Det er derfor heller ikke tilfældigt at mange mener at det rent faktisk ér Justice, der gemmer sig bag aliaset Keedz. Hvis man ser på Keedz’ forholdsvist (indtil videre) ukendte MySpace-profil, så er personen/personerne tilsyneladende fra USA, men kigger man i stedet på hvem der har uploadet Keedz’ musikvideo til denne sang, så er det Universal Music France - er det blot et tilfælde at Keedz kommer fra USA, men er signed på den franske afdeling af Universal Music? .. We think not…

Men men, hvis det i virkeligheden er Justice og dermed et Ed Banger-stunt, som står bag Keedz, må man sige at de endnu engang har vist deres evner til at promovere deres egen musik godt og grundigt, fordi allerede nu har Keedz vist fået opmærksomhed nok, til at kunne skaffe sig et års koncerter, pga. denne tilsyneladende mystik.

update:
Efter en omgang research, så dukkede der en en anden teori op. Den forlyder, at det kor, som synger på D.A.N.C.E., gjorde Justice en tjeneste ved at synge på D.A.N.C.E. Derfor er Stand On the Word et “remix” af korets sang, som Justice lavede, blot for at gengælde tjenesten.

En anden teori, der måske virker mere sandsynlig er, at Larry Levan engang lavede et disco-nummer ud af en gammel gospelsang, som hed Stand On The Word. Keedz har nu remixet denne disco-udgave af Stand On the Word og smidt den ud som original-track. Justice er derfor formentlig ikke indblandet i denne affære.

Tag et lyt selv, og giv din mening eller teori til kende. Hermed det omtalte track samt et remix.

Keedz - Stand On the Word (download)

Keedz - Stand On the Word (DISTORT Remix) (download)

Indtastet i 5 for thursday, Anmeldelse, Artist, Event, Nyhed, Remix | 3 kommentarer »

The Crushing Digits

06/05/2008 (18:15)

VETO: Crushing Digits

Electro-rockerne udgav i går deres 2. album. Albummet byder på 40 minutter med fuld knald på rocken, der, i højere grad end deres forrige album, præges af elektroniske elementer. Albummet formår allerede fra det første nummer, Blackout, at opbygge en gradvist stigende, intens stemning, der afslutningsvist slutter af med Duck Husk And Be Still, som giver en god og blødere afslutning på et overraskende godt andet udspil fra den, nu delvist, århusianske gruppe, VETO. Ved hjælp af en patenteret ligning, beskrevet og ejet af Tiësto, har vi beregnet electro-faktoren på Crushing Digits og er kommet frem til, at VETO’s nye album (måske i anledningen af en hvis anden I Know That You Know aka. SuperTroels) har taget en ny retning og er blevet omtrent 170 % mere elektronisk, end deres forrige album, There’s A Beat In All Machines. Alt i alt dog et gennemført album, der viser at VETO allerede nu er modnet og måske har fundet sig til rette i en anelse mere elektronisk lyd.

I anledningen af deres nye album, har VETO også præsenteret en ny hjemmeside. Hjemmesiden har også fået et helt nyt domæne - www.crushingdigits.com, hvilket jo er ret nærliggende.

Hvis du ikke allerede har hørt albummet, så skal du bestemt heller ikke snydes for en smagsprøve. Vi har udvalgt to af de sange, som vi synes er specielt gode.

VETO - Digits

VETO - Duck Husk And Be Still

Indtastet i Anmeldelse, Artist, Nyhed | 1 kommentar »

Present Aarhus: fredag

05/04/2008 (19:59)

PresentAarhus: VETO, Who Made Who & Tomboy

Fredag aften stod der VETO, Who Made Who og Tomboy på programmet, til denne omgang Present Aarhus-festival. Vi var tilstede i Ridehuset (Århus) da det gik løs. Århus var mødt talstærkt op, og det var ikke svært at se på publikum at det var VETO de var kommet for at se, ikke mindst hvis man så på antallet af tilstedeværende VETO-shirts, i hvert fald.

Who Made Who stod for at varme publikum op, hvilket må siges at lykkes. Who Made Who er, for dem som ikke ved det, resultatet af hvad der sker hvis en house DJ (Thomas “Tomboy” Barfod), en rock-guitarist (Jeppe Kjellberg) samt en basist (Tomas Høffding) sammen danner et band.
Musikken er en sammensmeltning af en lang række genrer, og udføres på humoristisk vis, uden at det går ud over musikkens kvalitet. Det humoristiske var også tydeligt at spotte, da de under hele koncerten havde iført sig nomade-outfits og partisanertørklæder om hovedet, men ikke mindst også da de fyrede op for et noget alternativt cover af Mr. Oizo - Flat Beat, hvilket for alvor satte gang i publikum. Senere blev Benni Benassi’s tur, hvor Who Made Who sluttede deres koncert af med et cover af Satisfaction.

VETO havde tydeligvis glædet sig til at komme til at spille på “hjemmebanen” i Århus. Det var VETO’s første koncert med deres nye album, Crushing Digits, som udgives den 5. maj i år. Samtlige numre fra det nye album blev spillet, men ligeledes gjorde mange af numrene fra gruppens debutalbum og EP. Koncerten bar lidt præg af at det var deres første livekoncert, hvor det nye materiale skulle spilles og derved ikke var HELT indøvet. Trods det, var det dog en god koncert, hvor det også var tydeligt, at der var liv i publikum, der så ud til at være godt tilfredse med det nye VETO-materiale. Det tydede på at vi skulle slutte aftenens hovednavn af med Blackout, men det blev nu i stedet You Are A Knife, hvilket sparkede en omgang nostalgisk energi i publikum. Alt i alt en god koncert, men som de selv gjorde publikum opmærksomme på efter et af numrene, så trænger nogle af numrene lige til at have oplevet et publikum en 10-20 gange, før de er helt indøvede.

Desuden blev der til koncerten delt 1200 eksemplarer af et mixtape, af udvalgte Crushing Digits-numre, komponeret af den ene dxd-halvdel, James Braun. Eftersom vi snakker om en non-profit, strictly promo-ep, så kan vi ikke se hvorfor vi skulle holde tilbage med at smide numrene til stream her på bloggen - stay tuned, det er good stuff som James Braun har haft gang i.

Indtastet i Anmeldelse, Event, PresentAarhus | Ingen kommentarer »

SØG PÅ SIDEN


Indtast søgeord og tryk 'enter'

Kontakt os

Har du spørgsmål, materiale, ris&ros eller måske bare en kommentar, så er du meget velkommen til at kontakte os på e-mail: blog [at] datasapiens.net.

Send os materiale

Vi modtager gerne materiale og pressemeddelser fra danske såvel som internationale elektroniske kunstnere og arrangementer. Vi vil tage materialet til overvejelse, og vil højst sandsynligt kvittere med en omgang omtale her på bloggen.

Find Data Sapiens på