Stand On the Word er et helt nyt track fra Keedz. Ligesom at ingen rigtig ved noget om hvem eller hvad Keedz er, så gælder det samme for hans/hendes/deres nyeste track. Selve sangen er et omfattende tilbageblik på D.A.N.C.E., dog med en mindre kolossal ørehængende effekt.

Når man hører sangen, vil man også uden tvivl blive peget over på franske Justice. Det er derfor heller ikke tilfældigt at mange mener at det rent faktisk ér Justice, der gemmer sig bag aliaset Keedz. Hvis man ser på Keedz’ forholdsvist (indtil videre) ukendte MySpace-profil, så er personen/personerne tilsyneladende fra USA, men kigger man i stedet på hvem der har uploadet Keedz’ musikvideo til denne sang, så er det Universal Music France - er det blot et tilfælde at Keedz kommer fra USA, men er signed på den franske afdeling af Universal Music? .. We think not…

Men men, hvis det i virkeligheden er Justice og dermed et Ed Banger-stunt, som står bag Keedz, må man sige at de endnu engang har vist deres evner til at promovere deres egen musik godt og grundigt, fordi allerede nu har Keedz vist fået opmærksomhed nok, til at kunne skaffe sig et års koncerter, pga. denne tilsyneladende mystik.

update:
Efter en omgang research, så dukkede der en en anden teori op. Den forlyder, at det kor, som synger på D.A.N.C.E., gjorde Justice en tjeneste ved at synge på D.A.N.C.E. Derfor er Stand On the Word et “remix” af korets sang, som Justice lavede, blot for at gengælde tjenesten.

En anden teori, der måske virker mere sandsynlig er, at Larry Levan engang lavede et disco-nummer ud af en gammel gospelsang, som hed Stand On The Word. Keedz har nu remixet denne disco-udgave af Stand On the Word og smidt den ud som original-track. Justice er derfor formentlig ikke indblandet i denne affære.

Tag et lyt selv, og giv din mening eller teori til kende. Hermed det omtalte track samt et remix.

Keedz - Stand On the Word (download)

Keedz - Stand On the Word (DISTORT Remix) (download)

Electro-rockerne udgav i går deres 2. album. Albummet byder på 40 minutter med fuld knald på rocken, der, i højere grad end deres forrige album, præges af elektroniske elementer. Albummet formår allerede fra det første nummer, Blackout, at opbygge en gradvist stigende, intens stemning, der afslutningsvist slutter af med Duck Husk And Be Still, som giver en god og blødere afslutning på et overraskende godt andet udspil fra den, nu delvist, århusianske gruppe, VETO. Ved hjælp af en patenteret ligning, beskrevet og ejet af Tiësto, har vi beregnet electro-faktoren på Crushing Digits og er kommet frem til, at VETO’s nye album (måske i anledningen af en hvis anden I Know That You Know aka. SuperTroels) har taget en ny retning og er blevet omtrent 170 % mere elektronisk, end deres forrige album, There’s A Beat In All Machines. Alt i alt dog et gennemført album, der viser at VETO allerede nu er modnet og måske har fundet sig til rette i en anelse mere elektronisk lyd.

I anledningen af deres nye album, har VETO også præsenteret en ny hjemmeside. Hjemmesiden har også fået et helt nyt domæne - www.crushingdigits.com, hvilket jo er ret nærliggende.

Hvis du ikke allerede har hørt albummet, så skal du bestemt heller ikke snydes for en smagsprøve. Vi har udvalgt to af de sange, som vi synes er specielt gode.

VETO - Digits

VETO - Duck Husk And Be Still

Fredag aften stod der VETO, Who Made Who og Tomboy på programmet, til denne omgang Present Aarhus-festival. Vi var tilstede i Ridehuset (Århus) da det gik løs. Århus var mødt talstærkt op, og det var ikke svært at se på publikum at det var VETO de var kommet for at se, ikke mindst hvis man så på antallet af tilstedeværende VETO-shirts, i hvert fald.

Who Made Who stod for at varme publikum op, hvilket må siges at lykkes. Who Made Who er, for dem som ikke ved det, resultatet af hvad der sker hvis en house DJ (Thomas “Tomboy” Barfod), en rock-guitarist (Jeppe Kjellberg) samt en basist (Tomas Høffding) sammen danner et band.
Musikken er en sammensmeltning af en lang række genrer, og udføres på humoristisk vis, uden at det går ud over musikkens kvalitet. Det humoristiske var også tydeligt at spotte, da de under hele koncerten havde iført sig nomade-outfits og partisanertørklæder om hovedet, men ikke mindst også da de fyrede op for et noget alternativt cover af Mr. Oizo - Flat Beat, hvilket for alvor satte gang i publikum. Senere blev Benni Benassi’s tur, hvor Who Made Who sluttede deres koncert af med et cover af Satisfaction.

VETO havde tydeligvis glædet sig til at komme til at spille på “hjemmebanen” i Århus. Det var VETO’s første koncert med deres nye album, Crushing Digits, som udgives den 5. maj i år. Samtlige numre fra det nye album blev spillet, men ligeledes gjorde mange af numrene fra gruppens debutalbum og EP. Koncerten bar lidt præg af at det var deres første livekoncert, hvor det nye materiale skulle spilles og derved ikke var HELT indøvet. Trods det, var det dog en god koncert, hvor det også var tydeligt, at der var liv i publikum, der så ud til at være godt tilfredse med det nye VETO-materiale. Det tydede på at vi skulle slutte aftenens hovednavn af med Blackout, men det blev nu i stedet You Are A Knife, hvilket sparkede en omgang nostalgisk energi i publikum. Alt i alt en god koncert, men som de selv gjorde publikum opmærksomme på efter et af numrene, så trænger nogle af numrene lige til at have oplevet et publikum en 10-20 gange, før de er helt indøvede.

Desuden blev der til koncerten delt 1200 eksemplarer af et mixtape, af udvalgte Crushing Digits-numre, komponeret af den ene dxd-halvdel, James Braun. Eftersom vi snakker om en non-profit, strictly promo-ep, så kan vi ikke se hvorfor vi skulle holde tilbage med at smide numrene til stream her på bloggen - stay tuned, det er good stuff som James Braun har haft gang i.

Har du nogensinde hørt om Axel Willner? Måske siger The Field dig noget? Hvis du har fulgt bloggen, så kender du ham måske fra dette indlæg. I hvert fald vil jeg gerne have at du glemmer alt om The Field for en stund, for det her er Coralcola - ikke The Field. Selv beskriver Coralcola hans musik som ambient-minimal-shoegazey-pop og ser sig helst ikke sammenlignet med The Field, selvom vi nok alle kan nikke genkendende den pågældende sammenligning. Selv vil Coralcola heller ikke benægte at han selv er en stor fan, af netop The Field. Dog synes jeg at I skal følge Coralcola’s eget råd og lukke alle musiske fordomme ude og forsøge at danne eget indtryk af denne kunster, uden at kategorisere, putte i bokse og sammenligne, mens du lytter til Coralcolas forunderlige tracks.

Tracket Heath Ledger, som vi har vedlagt denne post, er egentlig det track jeg synes minder mest om The Field, så jeg synes også du skylder både dig selv og Coralcola, et smut over på hans MySpace-profil, for at høre hans andre tracks, som jeg egentlig synes er ligeså gode, omend bedre, end Heath Ledger. Især synes jeg at du skal lytte til Abort, der med sin dystre start udfolder sig smukt, samtidig med at den forbliver lidt skæv og sær, eller Gallivanter, der trods sin metalliske lyd, rammer lige hvor det er allerbedst.

Derudover har vi også vedlagt et remix han har lavet for Crystal Castles.


Coralcolas EP udkommer til april og senere på måneden udsender han et par remixes.


Coralcola - Heath Ledger (download)

Crystal Castles - She Fell Out (Coralcola Remix) (download)

Inden Printer havde fastlagt sig et navn, var de et post-rock band på usikker grund. Trommeslageren havde det egentlig bedre bag et keyboard og guitaristen brugte mere tid foran laptoppen, end på sin guitar - det gik op for dem, at post-rock nok ikke var noget for dem og i takt med at de tog flere elektroniske instrumenter til sig, blev de enige om at navnet Printer ramte præcist hvad de beskæftigede sig med - sammenslutningen mellem det digitale og analoge.

Hvis du i dag tager en omgang Hot Chip som grunder, mixer det op med et stænk Spleen United og tilføjer en smule af Gui Borattos clicks’n'cuts, så har du en nogenlunde idé om Printers lydflade. Selv beskriver den danske kvartet deres musik som værende i stand til både at kunne nydes en stille aften i sofaen, men ikke mindst for fuld volume på natklubben. Musikken bærer præg af at et små-dystert udtryk, men oftest på en up-beat måde, der med intellekt kombinerer forskellige genrer og på sin vis generer et universelt udtryk, der som sagt kan høres i mange forskellige situationer.


Printer - Minds Out (download)

Printer - Too Late (Exclusive Remix)

Printer - Singsong (Remix)



Printer er signed på Adrian Recordings, ligesom bangerne fra Dmitry Fyodorov også er. Hvis du kan huske vores tidligere post om Dmitry Fyodorov, kan du sikkert også huske at Adrian Recordings lovede at smide et nyt track ud til release hver 29. dag i måneden. Os bekendt var det den 29. februar her et par dage siden og derfor har Adrian Recordings smidt tracket 1987 ud.

Tracket kan købes her, hvor en yderligere historie omkring hvorfor tracket blev kaldt 1987 også kan findes.


Dmitry Fyodorov - 1987 (download)