Så skriver vi torsdag den 28. august. Det betyder fem nye tracks som en lille tyvstart på weekenden. Sidste uge var det en liste, som kun bestod af remixes, hvilket vi næsten har igen i denne uge. The Faint, David Guetta, Stereoheroes, (Jack Michaels & Mark Batch) og (Hervé & A-Trak ft. Cadence Weapon) er kunsterne bag originalnumrene. Remixarbejdet er udført af bl.a. to kendte navne her på bloggen - nemlig Crookers og Mustard Pimp. Og så er der vidst ikke så meget andet at gøre end at ønske jer alle en god weekend!
Endnu en torsdag, endnu en FFT. I denne 34. uge af året, hvor vi har valgt en god spand remixes der alle er på én vigtig opgave - nemlig at sparke lidt liv i folk, inden weekendens startskud endelig lyder.
Vi byder på lidt Fake Blood, der jo bare ikke er til at komme udenom, dog denne gang i en lidt anderledes, remixet, udgave. Der blev også plads til endnu et Das Pop remix, lidt Michael Jackson, og ikke mindst lidt godter fra GRUM og Kidda, som også har har været en tur forbi remixfabriken. Som sagt en FFT, der må siges at være i remixets tegn. Rigtig god weekend!
Fake Blood - Mars (Player Player’s 95 Jump Mix) (download)
“Jeg glemte desuden at fortælle jer om navnet… Andi Müller (udtales med tyk tysk accent) startede som mit øgenavn på studiet, fordi jeg var ham, der hørte det der tyske techno-halløj. Jeg har ingen idé om, hvor ‘Müller’ kom fra, men det lød godt, så jeg begyndte at bruge det som kunstnernavn.”
Bag dette tyske techno-navn, gemmer der sig dog lidt af en anden person. Når Andi Müller ikke spiller og producerer musik, ligger han en smule til navnet og bliver til det mere civile Andreas. Her fungerer han som journaliststuderende på orlov, for, om mindre end en måned, at flytte et år til Barcelona for at få mere tid til sin passion for musik, samtidig med at han får et pusterum og får tjekket det klubmiljø ud, som Barcelona sprudler med.
Andi Müller har på det seneste markeret sig markant på bl.a. den prestigefyldte blog, Palms Out Sounds, med et remix/fuckup for Trentemøller, som han beskriver således:
“Originalen er fremragende, men jeg var træt af den. Så tanken var, at folk skulle tænke ’skal vi nu høre det igen’, og så kom der lidt løjer. Det gik i øvrigt forbløffende nemt - det blev lavet over to aftener, så vidt jeg husker”.
Af hans nyere kreationer, tæller et rigtig fedt Radiohead-remix. Originaltracket hedder Everything In Its Right Place og er af Andi konverteret til en lang, dyster og dæmpet danseversion, af det originale track. Dette var også betingelserne for at påbegynde arbejdet med remixet. Andreas elskede nummeret, men det egnede sig bare ikke til dansegulvet. Efter forgæves at have søgt efter andre remixes, der udnyttede nummerets potientiale, gik han selv i gang med at give hans bud på tracket. Det krævede blod, sved og et par joints, men et par dage senere stod arbejdet med tracket færdigt og blev modtaget med god respons på Palms Out Sounds - og vi er mindst lige så imponerede. Nummeret har i hvert fald haft sin tur på repeat.
Ellers bruger Andi Müller selvfølgelig også sin tid i det Københavnske klub-miljø, hvor der, i hvert fald sidste søndag han vågnede op, stod Nadsat og Dunkel på håndleddet, hvilket også er nogle af hans favorit-klubber. På en søndag med tømmermænd nyder han at sætte hans Kings of Convenience-cd på og nyde fraværet af elektronisk-pumpende beats, for at lade op til den kommende uge der garanteret lover nok af den slags.
Desuden har Andi Müller også et tæt forhold til Sleep With All Your Friends, da de er homies tilbage fra gymnasietiden. Derfor har han naturligvis også remixet dem, hvilket vi også har smækket med i indlægget.
Radiohead - Everything In Its Right Place (Andi Müller Remix) (download)
Röyksopp & Trentemøller - WEIT (Andi Müller Fuckup) (download)
På denne torsdag står der lidt blandet på menukortet. Daft Punk blev for et par år siden trukket igennem SebastiAn‘ lidt voldsomme remixmaskine. Bloc Party har været under kniven hos Hervé, og desuden er gryden også blevet krydret lidt med en god omgang Justice, lidt Britney Spears, samt et ganske udemærket remix af Katy Perry. Og så er der ellers serveret! God appeti…. weekend!
Daft Punk - Human After All (SebastiAn Remix) (download)
Desværre endnu en forsinkret FFT, men nu hvor feriens ophør står for døren, så er der pludselig mange ting der skal nåes. Som en lille undskyldning, smider vi et ekstra track i puljen. Det er noget lækkert (og en smule dystert) electro-house, signed på John Dahlbäcks label Pickadoll. Desuden smutter vi til København i dag, så der bliver nok lidt stille weekenden over. I aften står den nemlig på Soundvenue Release Party og så snupper vi Beatday med.
Og så er det vel på sin plads at sige; bedre sent end aldrig. God weekend!
Das Pop - Underground (Van She Club Mix) (download)
Har du spørgsmål, materiale, ris&ros eller måske bare en kommentar, så er du meget velkommen til at kontakte os på e-mail: blog [at] datasapiens.net.
Send os materiale
Vi modtager gerne materiale og pressemeddelser fra danske såvel som internationale elektroniske kunstnere og arrangementer. Vi vil tage materialet til overvejelse, og vil højst sandsynligt kvittere med en omgang omtale her på bloggen.