Musikblog med fokus på den elektroniske musikverden. Nyheder, anmeldelser, remixes, streams og downloads.

Arkiv for ‘VUF’ kategorien

Electrojuice med nye tracks

07/06/2008 (08:21)

pof-pof-jackstick-copy.jpg

I går gav Electrojuice en rigtig sej koncert til den årlige SPOT-festival. Her fik de samtidig mulighed for at vise nogle af de nye tracks de har haft gang i. Det ene track, Pof Pof, bliver også smidt på VUF’s kommende compilation, The Almighty Father. Det andet track, som hedder Jackstick, fungerede som åbningsnummer på deres set, hvilket også passede godt ind, i og med at trackets intro, består af larmen fra et løst jackstik.

Da vi spurgte ind til de nye tracks, fortalte de os, at de har taget en mild vending, fra deres gamle distorted lyd og i stedet søgt mod en stadig thrashed og glitched lyd, dog med mindre distortion. Fremtidens Electrojuice vil endda byde på tracks indeholdende små aspekter af hiphop, ligesom det allerede kan føles på tracket Pof Pof.

Electrojuice - Pof Pof (download)

Electrojuice - Jackstick (download)

Indtastet i Artist, Nyhed, VUF | 3 kommentarer »

VUF #3 - Det Sejler I Effekter

21/05/2008 (15:24)

effekternesejler.jpg

Ligesom vi har fulgt op på Andycap, følger vi også op, på et andet upcoming talent indenfor VUF Records. Det Sejler I Effekter er en dubtronica-duo, bestående af Thomas Borre og Jesper Buhl, hvis venskab går langt tilbage. Faktisk helt tilbage i 1992, hvor også navnet, der skulle betitle deres fremtidige projekt, ubevidst blev fundet.

”Det sejler i effekter, siger studieteknikeren tørt og opgivende, mens han skubber sig væk fra mixerpulten, hvorfra lyden af ekstremt kaotisk og støjende rockmusik strømmer. Året er 1992, og studieteknikeren ved det ikke, men i det øjeblik er han ved at lægge kimen til det, der skal blive til dubtronica-duoen DET SEJLER I EFFEKTER.”

Efter en årrække indenfor punk-musikken, søgte de to ny inspiration og dannede dermed reggaedub-bandet B&B International. De nåede med dette band internationale bredder, men måtte i 2007 opløse bandet, da de mente at projektet var nået så langt, som det nu kunne. I stedet begav de sig straks videre med det næste projekt, som på én og samme tid, var blevet meget mere dubbet og meget mere elektronisk; Det Sejler I Effekter var født og navnet stod klart fra start.

Blot et par måneder senere, foreligger der allerede en ordentlig håndfuld tracks – her i blandt tracket Falder Baglæns Ind I Igår, som også er det track, som duo’en har fået med på den kommende VUF-kompilation. Live blandes deres computergenererede tracks med håndspillede synths, dybe dub-ekkoer, glockenspiel, melodica og samples, så selvom musikken er dubbet og elektronisk, er den bestemt ikke steril.

Det Sejler I Effekter - Falder Baglæns Ind I Igår (download)

Indtastet i Artist, Remix, VUF | Ingen kommentarer »

VUF #3 - Andycap

20/05/2008 (23:41)

andymayn.jpg

Som en lille opfølger til vores forrige indlæg om VUF #3 - The Almighty Father, bringer vi et velfortjent indlæg, om en af de kunstnere, der er at finde på den kommende kompilation. Han går under navnet Andycap og har været særdeles aktiv på den elektroniske scene, indenfor det sidste år. Han er både producer og remixer, og hans lyd er ofte meget eksperimentel. Det ene remix kan bære præg af en streng minimalisme, mens det næste nummer han smider ud, kunne indeholde distortion, med clicks & bleeps. Denne form for eksperimenterende lyst er dog på ingen måde et negativ for ham. Hvert track han smider ud synes vellykket, og det er måske også en af grundene til, han går igen på samtlige VUF-kompilationer indtil videre.

Han har for nylig haft den danske duo, Infernal, igennem hans remix-maskine. Tracket er at finde på Infernals single, Downtown Boys, sammen med et par andre remixes, og en extended version af deres nye track. Hvorfor Andycap valgte at remixe Infernal, må vi stille os uforståelige overfor, men resultatet er blevet ganske nice - ganske clubbet, i hvert fald.

Infernal - Downtown Boys (Andycap Remix) (download)

Indtastet i Artist, Nyhed, Remix, VUF | 2 kommentarer »

VUF #3 - THE ALMIGHTY FATHER

20/05/2008 (23:12)

vuf3_2.jpg

Sidste år blev det til to gratis compilations fra det hurtigvoksende selskab, VUF Records. Gennem hele sidste år, blev flere navne præsenteret på det lille selskab, hvilket har hjulpet nogle af dem frem i lyset her i Danmark. Et godt eksempel på et par af disse, kan fx være We Know You Love It, Birk Storm, ElectroJuice og AndyCap.

Nu er det så igen blevet tid til en af de populære gratis-udgivelser. Det er den tredje i rækken, og udgivelsesdatoen er sat til den 15. juni 2008. Det eneste du skal gøre for at få fingrene i den kommende udgivelse, VUF-Compilation #3 - The Almighty Father, er, som sædvanlig bare, at udfylde dit navn, by og e-email, hvorefter du vil få linket til opsamlingen serveret på et sølvfad - kvit og frit.

Jonas Højgaard fra VUF Records udtaler, at der har været masser af spændende bud på electronica til netop denne VUF-udgivelse, og konkurrencen har været stor. Derfor blev et mindre udvalg sat på arbejde, da de skulle udvælge netop de 12 tracks, der endte op med at være på den komplette trackliste.

På udgivelsen vil der være kendte ansigter fra de tidligere udgivelser, men også helt nye kunstnere er kommet med i VUF-familien - hertil kan bl.a. nævnes Eloquent, Det Sejler I Effekter, Lisbent og Ballistic. Heriblandt er Lisbent, der før har udgivet på Kid Kishore’s Syg Nok Records, måske lidt interessant, hvilket også afspejles i og med at titlen på kompilationen, The Almighty Father, også er navnet på den sang, som Lisbent har fået med på kompilationen. Selv udtaler Jonas til os, at Lisbents sang, The Almighty Father, er lavet så super fedt og er et rent mesterværk. Dog fortæller han også, at titlen The Almighty Father, som sådan ikke har noget at gøre med selve Lisbents sang, men at kompilationen er den almægtige fader, hvor de 12 sange der indgår i kompilationen, er de 12 udvalgte disciple, under VUF.

The Almighthy Father vil kun være mulig at anskaffe digitalt og vil derfor ikke udkomme på vinyl, ligesom tidligere VUF-kompilationer er.

Tracklisten står skrevet i en kommentar til dette indlæg.

Indtastet i Artist, Nyhed, VUF | 1 kommentar »

ElectroJuice gør klar til en EP

15/04/2008 (16:54)

ElectroJuice

I fredags spillede århusianske ElectroJuice på Train, hvor det hurtigtvoksende label VUF afholdte et arrangement. Fredag var også dagen hvor ElectroJuice, der består af duoen Mads Lund Kolding og Jakob Torp Littauer, underskrev en aftale om at lave en ny EP i samarbejde med VUF. Denne EP kommer i forlængelse af de gratisudgivelser, VUF / EMPIRE i sin tid lagde ud med - nemlig de såkaldte VUF-compilations. ElectroJuice er kendt for deres remixes af bl.a. danske The Floor Is Made of Lava, VETO og Suspekt.

De to unge teenagere bag ElectroJuice udtaler, at de har hidtil været meget glade for samarbejdet med Jonas fra VUF, og tilføjer også at den kommende EP bliver “pissefed”, og vil blive meget anderledes fra det andet, de har tidligere lavet.
Der bliver ikke fastlagt en udgivelsesdato, da Jonas (VUF / EMPIRE) mener, det vil lægge et stort pres på skuldrene af juice-drengene, hvilket han mener ikke er måden at lave en god plade på.

ElectroJuice spiller i øvrigt også på dette års SPOT Festival, hvilket jo bliver afholdt på drengenes hjemmebane. SPOT festivalen offentliggjorde for nylig også at bl.a. førnævnte VETO også skal give koncert på dette års udgave af festivalen.

The Floor Is Made Of Lava - Told Her I’m From Compton (ElectroJuice Remix)

Indtastet i Artist, Nyhed, Remix, VUF | 3 kommentarer »

SØG PÅ SIDEN


Indtast søgeord og tryk 'enter'

Kontakt os

Har du spørgsmål, materiale, ris&ros eller måske bare en kommentar, så er du meget velkommen til at kontakte os på e-mail: blog [at] datasapiens.net.

Send os materiale

Vi modtager gerne materiale og pressemeddelser fra danske såvel som internationale elektroniske kunstnere og arrangementer. Vi vil tage materialet til overvejelse, og vil højst sandsynligt kvittere med en omgang omtale her på bloggen.

Find Data Sapiens på